Om mig

Hvem er jeg?

christina noesgaard

Jeg er kommende markedsføringsøkonom med en stor passion for digital strategi, SEO og kunstig intelligens. For mig handler markedsføring ikke kun om kreativitet, men også om data og teknologi, der kan optimere og målrette budskaber for at skabe de bedste resultater. Kunstig intelligens har for alvor revolutioneret markedsføringslandskabet, og jeg interesserer mig særligt for, hvordan AI kan bruges til at forbedre SEO, automatisere kampagner, analysere kundeadfærd og generere målrettet indhold.

Min erfaring spænder bredt, hvilket giver mig en stærk forståelse for forskellige brancher og målgrupper. Jeg arbejder som teknisk supporter hos BEC Financial Technologies, hvor jeg vejleder kunder om IT-systemer i finanssektoren. Jeg er også selvstændig og ejer min egen B2B-rengøringsvirksomhed, hvor jeg har haft ansvar for alt fra kundekontakt til økonomistyring. Derudover har jeg erfaring med undervisning som tutor hos TopTutors, hvor jeg har undervist i folkeskolefag, og jeg har tidligere arbejdet med salg og kundeservice hos Flying Tiger Copenhagen.

Mine kompetencer spænder fra digital markedsføring, SEO og content creation til forretningsdrift, salg og kundeservice. Derudover har jeg stærke IT-kompetencer og en evne til hurtigt at tilegne mig nye digitale værktøjer. Jeg er vant til at arbejde med struktureret planlægning, professionel kommunikation og problemløsning i både større virksomheder og som selvstændig.

Mit mål er at kombinere teknologi, strategi og kreativitet for at skabe løsninger, der giver værdi. Jeg elsker at optimere og finde smartere måder at gøre tingene på. Jeg er altid nysgerrig på nye muligheder og åben for samarbejde, hvor jeg kan bidrage med mine erfaringer og kompetencer.

Christina Noesgaard arbejde

Fun facts om mig som kollega

  • Du finder mig ALTID med en kop kaffe i hånden – hvad end jeg sidder på min kontorplads eller er på vej til et møde
 
  •  Jeg elsker at have mange bolde i luften – jeg har gerne gang i flere projekter på en gang dog uden at gå på kompromis med kvaliteten af mit arbejde
 
  • Jeg er vild med at prøve nye arbejdsopgaver – jeg synes det giver mere nuance til mit arbejde hvis jeg har haft hænderne i flere områder
Scroll to Top