SEO - step 4 - off-page
Som en del af mit valgfag Hands On digital markedsføring har jeg skullet arbejde aktivt med at implementere SEO optimering på min hjemmeside. 4. step i at implementere SEO består i at foretage off-page optimering. Jeg er i faget blevet bedt om at gøre mig nogle tanker om forskellige dele af off-page optimering, som du kan læse her:
Men først…
Hvad er off-page optimering?
Off-page SEO handler om at styrke din hjemmesides synlighed og autoritet gennem eksterne faktorer, især links fra andre relevante og troværdige hjemmesider. Off-page SEO omfatter linkbuilding, omtale på sociale medier, anmeldelser og partnerskaber, der øger din sides troværdighed i søgemaskinernes øjne. En effektiv off-page SEO-strategi hjælper dig med at opnå bedre placeringer på Google og mere organisk trafik til din hjemmeside.
Refleksioner
Hvordan jeg kan gøre brug af ekstern linkbuilding, bl.a. til LinkedIn:
Ekstern linkbuilding kan hjælpe med at øge tilliden til min hjemmeside og det indhold jeg har på den. Ved at linke til andre personer i mit netværk eller til troværdige hjemmesider skabes der mere ballast i det indhold jeg producere. Jeg har bl.a. brugt ekstern linkbuilding til Zealands hjemmeside, mine medstuderende, troværdige kilder jeg henter viden fra, værktøjer som Google Search Console og min egen LinkedIn, hvori jeg også har et link tilbage til min egen hjemmeside.
Jeg har f.eks. allerede anvendt ekstern linkbuilding i mit seneste blogindlæg om SEO, hvori jeg linker til Googles forskellige værktøjer til brug til SEO, samt Ubersuggest og en artikel der går mere i dybden om hvad SEO er for at øge troværdigheden på hjemmesiden. Det at linke til troværdige hjemmesider/kilder vil kunne forbedre SEO’en fordi Google vil vurdere kvaliteten til at være høj, hvis siderne der linkes til også er af høj kvalitet. Fremadrettet, hvis jeg fortsætter med at have mit domæne, vil jeg i arbejdsmæssig sammenhæng kunne lave samarbejder med samarbejdspartnere, eller udbyde services der vil udløse anmeldelser af mit arbejde.
Dette vil jeg også kunne gøre fremadrettet på mine sider på hjemmesiden, og dermed højne kvaliteten og troværdigheden af mit indhold.
Det er relevant for virksomheder eller hjemmesider at bruge ekstern linkbuilding for at øge troværdigheden på hjemmesiden, skabe mere trafik mellem egen og andres sider, styrke forholdet mellem eventuelle samarbejdspartnere og forbedre SEO’en for hjemmesiden. Alt dette skal selvfølgelige kun gøres når der er tale om links af høj kvalitet og links som Google har tillid til, da det er betingelsen for at det er til gavn for en virksomheds egen hjemmeside. Hvis jeg f.eks. bruger min hjemmeside til at udbyde marketingservices, vil det at jeg modtager positive anmeldelser på f.eks. Trustpilot også kunne styrke tilliden til min hjemmeside og mit arbejde, samt forbedre SEO, da Google rangere positive anmeldelser højt.
